Spilleregler for SommerLotteriet 2026

Du kan deltage i Ældre Sagens SommerLotteri 2026 fra 12. maj 2026 til og med 6. juli 2026. Beløb indbetalt efter denne dato tilfalder Ældre Sagen som gave.

Ældre Sagens SommerLotteri 2026 afholdes i henhold til bevilling fra Spillemyndigheden af 13. november 2025. Tilladelsen er udstedt til Ældre Sagen, CVR-nr. 10625408.
Gevinster trækkes udelukkende blandt de solgte lodder. Den samlede præmiesum udgør 815.353 kr. Alle gevinster er skattefri. Varegevinster kan ikke ombyttes til kontanter.
Lodtrækningen foretages af Notarius Publicus den 16. juli 2026. Trækningslisten offentliggøres på www.aeldresagen.dk/lotteri fra den 24. juli 2026. Regnskabet for lotteriet kan ses samme sted fra den 1. juni 2027. Du kan også rekvirere trækningslisten og regnskabet ved at ringe til Ældre Sagen på tlf. 33 96 86 89.
Alle vindere får direkte besked. Husk: Det er jeres medlemsnummer der spiller med, så ved et familiemedlemskab deltager begge medlemmer.
Overskuddet fra lotteriet er et vigtigt bidrag til Ældre Sagens økonomi. Overskuddet går til Ældre Sagens social-humanitære indsats, vores rådgivning, og det politiske arbejde for at sikre et samfund, hvor alle kan leve et godt liv – hele livet.